Steyr er nok et af verdens bedst kendte våbenmærker. Deres innovation har altid været på forkant med udviklingen, og har derved vist vejen for, hvad fremtiden vil bringe. Det var således Styer, der opfandt koldhamring af piber, – en pibefremstillingsmetode, som stort set alle europæiske våbenfabrikanter benytter i dag. Mange vil også nikke genkendende til Steyr SSG69, Scout og AUG, – alle våben fra Styer, der satte ny standarder for industrien. Det er derfor ikke uden grund, at hele våbenbranchen altid holder et vågent øje med, hvad Styer kommer med af nyheder. Vi er derfor meget stolte af, at Styer har valgt os som repræsentant i Danmark.

Steyr L9-A1

Denne pistol er resultatet af mange års udvikling hos Steyr, hvis klare mål er altid er at sætte nye standarder for branchen. Et af deres specialer altid har været udvikling og fremstilling af våben med polymer(plastik) og koldhamrede piber. Det har derfor været naturligt for dem at udvikle en pistol med ramme af polymermateriale.

Resultatet er imponerende.

  • Ergonomien er fantastisk, uanset håndstørrelse.
  • Den lave slædeføring giver et fantastisk rekyloptag.
  • Prismeslædesporene er med de tætteste tolerancer vi har set på en pistol med polymerramme.
  • Aftrækket er ikke rent, men bestemt godkendt for en safe-action pistol.
  • Magasinudløseren kan skiftes til venstre hånd.
  • Adskillelse og samling er, som på de fleste moderne pistoler, super nem.
  • Finish og design er karakteristisk Steyr.

Alt i alt en imponerende pistol. Og når man så ser prisen, kan man godt forstå, at andre producenter bliver bekymrede.

For at overholde det danske krav på 210mm, er de dansk importerede Steyr L9-A1 forsynet med en pibe med gevind.