Kollega med ansvar for håndvåben afdelingen

Vaabensmeden.dk søger en faglig dygtig kollega til butikken, hvor grundlæggende basisviden og erfaring med håndvåben er afgørende.

Vi forestiller os, at du fra tidligere job har erfaring med direkte kundesalg og at du trives med faglig oplysende dialog og rådgivning, med fokus på kundens ønsker og behov. Samtidig har du bred erfaring som aktiv pistolskytte, hvad enten det er på eliteniveau eller i bredden, og har herigennem en dybdegående viden og interesse for sporten og om håndvåben generelt.

Har du den viden om håndvåben vi søger, men ikke salgserfaring, kan stillingen for den rette kandidat besættes som en 3 årig elevplads, hvor vi gennem forløbet vil oplære dig gennem en professionel elevuddannelse.

Vores nye kollega vil på sigt få ansvaret for vores pistolafdeling med ansvar for disponering, for ekspedition af vores håndvåben interesserede kunder, og samtidig holde håndvåben afdelingen præsentabel og indbydende.

Hvem vi er
Vaabensmeden.dk er grundlæggende et bøssemagerværksted med meget høj faglighed, og har udviklet sig til en spændende og velkonsolideret virksomhed med egen import og distribution af flere attraktive brands/produkter med en velassorteret og spændende jagt- og skyttebutik tilknyttet.

Vi har ikke ambitioner om at være landets største jagtbutik, men vi har en klar ambition om at være den bedste!

 Vores forventninger til dig

  • Du har gode dansk og engelsk kundskaber
  • Du vil arbejde med vores it-værktøjer, e-conomic og WordPress.
  • Du arbejder selvstændigt og venter ikke på, at andre sætter dig i gang.
  • Du sætter kunderne først og brænder for at give en god salgsoplevelse … hver gang!
  • Du er købmand med høj kvalitets- og serviceforståelse
  • Du er ivrig efter at lære og altid klar til nye udfordringer
  • Du er klar til at tage fat og være en aktiv del af teamet
  • Du har drive og ambitioner

Krav til dig

  • Aktivt medlemsskab af en pistol skytteforening
  • Har grundlæggende interesse, viden og kendskab til håndvåben.
  • En personlig ambition om at blive en af de bedste i branchen.
  • Ren staffeattest.

 Personlige kvalifikationer:

  • Du er pligtopfyldende
  • Du er udadvendt og har nemt ved at tale med mennesker.
  • Du har evnen til tage imod – til tider – kompliceret information og omsætte det til praksis.
  • Du trives i et travlt og hektisk miljø, med mangeartede opgaver, og mange forskellige typer mennesker.


Ansøgning
Vi har ingen tidsfrist, og tager løbende ansøgere til en samtale, og ansætter først når vi har den helt rigtige person til jobbet.

Ansøgning, CV, straffeattest, supplerende dokumenter og eventuelle anbefalinger sendes samlet på mail til: [email protected] eller kom personligt forbi i butikken og aflevér din ansøgning.

Spørgsmål om jobbet kan rettes til Kristian H Petersen på tlf. 2176 7502