Browning Buck Mark, en alsidig og yders velskydende pistol.
Vaabensmeden.dk er forhandler af de populære cal. .22 Browning pistol.

Browning Buck Mark pistoler er en hel serie af cal. .22 pistoler, fra det Amerikansk/Belgiske firma grundlagt af John Moses Browning, der ubetinget er den største våbenkonstruktør der nogensinde har levet.

Mange Danske skytter kender Brownings High Power 9×19 pistoler, og nogen vil også huske den legendariske FN 150 .22 Pistol, der har et utal af danmarksmesterskaber på bagen.

Alle Pistoler i Browning Buck Mark serien er konstrueret på samme ramme, men med forskellige overdele og overfladebehandlinger.
Grebet er fremstillet i et nyt innovativt gummimateriale, der giver et utroligt fast og behageligt greb. For nye skytter kan det også være en fordel at grebet har kraftigt rekyl dæmpende effekt, og kan bruges af både venstre og højrehåndede.
Sigtemidlerne er på alle modeller fuldt justerbare, meget klikfaste og utroligt robuste.
Aftrækket går som på alle Amerikanske våben lidt hårdt ca. 1400g, men det er helt rent og med kort gang. Ofrer man en tuning kan en Buck Mark komme til at gå som selv den dyreste match pistol.
Magasin udløseren er placeret som på de fleste 9mm pistoler, på siden. En detalje er, at den kan vendes om på højre side for venstre håndede skytter.
Buck Mark Pistolerne leveres med et 10 skuds magasin der kan lades med speed loader.

Buck Mark pistoler

Buck Mark tilbehør