Beretta er verdens ældste våbenfabrik, og Beretta har været et udbredt tjenestevåben. I årene op til 2. Verdenskrig blev Beretta’s våben for alvor anerkendt og benyttet udenfor Italien. F.eks. var Beretta Model 34 en attraktiv tjenestepistol under 2. verdenskrig blandt tyske officerer.

Beretta introducerede model 92 i 1975, som blev udviklet ud fra Beretta Model 1923, hvorfra designet med den åbne pibe stammer, mens aluminiums rammen er videreført fra Model 1951 og locking block piben er ”lånt” fra Walther’s P-38.

Pistolen gennemgik en løbende udvikling gennem 70’erne og 80’erne, hvor de forskellige modelbetegnelser 92S og 92SB blev introduceret, og med dem ændring af sikringen, der var monteret på rammen, til en slæde monteret decocking lever samt flytning af magasinudløseren fra hælen til placeringen på grebet, vi kender i dag.

I 1985 vandt Beretta U.S Army pistoludbud, og dermed blev Beretta 92FS eller Model M9, som den kom til at hedde, indført som tjenestevåben i det Amerikanske forsvar som afløser for den aldrende Colt 1911. Det var en stor pille at sluge for de amerikanske styrker … én ting var, at man skulle benytte tjenestepistol produceret af Italienske Beretta, omend pistolerne blev samlet på Beretta’s fabrik i Tennesee, men at man samtidig skulle nedgradere fra den ikoniske kaliber .45 ACP til 9mm, var for mange næsten værre.

Beretta pistoler i forskellige varianter og kalibre er siden blevet udbredt som tjenestepistol i nogle af de største politistyrker i USA, og selvfølgelig også i Europa. Pistolernes popularitet skyldes deres driftsikkerhed, deres design og ergonomi, ligesom de er utrolig behagelige at skyde med, og så skyder godt og præcist.