Beskrivelse
Tikka T1x er en rigtig god salonriffel, der er produceret til at levere mange skud på både banen og i terrænet. Riflen er et eksempel på Tikka’s generelle høje kvalitet, hvilket kan ses og mærkes. Den skyder og performer fantastisk, og har en låsegang ud over det sædvanelige for salonrifler.
Riflen fås i kaliber .17HMR eller .22LR, og leveres med et 10-skuds magasin og gevind for lyddæmper.
Tikka T1x er lavet, så footprintet er magen til en Tikka T3x, hvilket gør det muligt, at montere Tikka T1x’eren i næsten alle de samme skæfter som T3x kan monteres i.
Det medfølgende skæfte kan også bruge de ekstra dele, man kan få til T3X skæftet, så som andet pistolgreb og bredere forskæfte.