Tactical

I takt med at langdistanceskydning og jagt på længere hold er blevet mere populært, ser vi flere og flere modeller fra forskellige producenter, der tilgodeser de høje krav, der stilles til rifler i disse discipliner. Tactical er Schultz & Larsens bud på en riffel i denne kategori.

Låsestolen.

Låsestolen er hjertet i enhver riffel. Ønsker man en riffel, der kan skyde små grupper under alle forhold, skal låsestolen være så stiv som overhovedet mulig. Derfor er Schultz & Larsen Tactical forstærket og gjort kraftigere i hele låsestolen. Den er desuden forsynet med integreret Picatinny/Stanag skinne, som giver mulighed for montering af mange forskellige optik-systemer. Vil man skyde meget langt 1000 m+ og har en kikkert med meget lidt justeringsmulighed i højden, kan man vælge en låsestol med 10 MOA eller 20 MOA drop. Dette er dog yderst sjældent nødvendigt, og 20 MOA kan give problemer med indskydning på korte afstande. Generelt er vores anbefaling at lægge eventuelt drop i montagen frem for låsestolen.

Ladegrebet er også forlænget og gjort større, end man normalt ser det på en traditionel jagtriffel.

Tactical kommer som standard med 5-skuds magasin, men man kan også benytte et 3-skuds magasin, hvis man ønsker det.

Er vægten prioritet, fås Tactical låsestolen i Dural aluminium.

Skæftevalg.

Tactical riflen sælges både med – og uden skæfte. Det skyldes, at rigtig mange langdistanceskytter har helt særlige ønsker til deres skæfter. Vi tilbyder pt. skæfter fra PSE, GRS, S&L Classic og Victory til Tactical modellen.

Som en S & L specialitet er alle skæfter stålbeddet, hvilket vil sige, at der i skæftet er indstøbt to stålblokke som låsestolen hviler i. Det bevirker, at riflen ikke påvirkes af svingende temperatur eller fugt. Frem for alt giver det et optimalt rekyloptag, som fordeler sig symetrisk i skæftet. En sidegevinst er, at riflen ikke ændre indskydning ved at få af- og genmonteret skæftet.

Eksempler på Tactical i forskellige opsætninger.

Tactical i GRS Longrange skæfte. Piben er Ø27-74 cm i kal. 6.5X55

Den mest præcise riffel Kristian selv har skudt med. 10 skuds serie på 200m på 8 mm

Tactical med 17 mm pibe, Venum Lyddæmper og PSE skæfte.

Pibe og dæmper er Ceracoatet for 100 % rustbeskyttelse.

Denne Tactical er med Ø27 mm 74 cm pibe. Monteret i GRS Sporter Skæfte.

Tactical med standard 15 mm pibe og PSE skæfte.

Vi har hos Vaabensmeden.dk produceret mellemlæg, så kolben også kan forlænges.

PSE skæftet har justerbar kindpude. Uanset hvilken type kikkert eller montage du ønsker, kan du altid opnå en optimal skydestilling.

Pibevalg.

Tactical kan leveres med alt fra Ø15 mm til Ø27 mm pibe. Så der er mange muligheder.

Inden du træffer dit valg, bør du derfor gøre dig nogen overvejelser om, hvad du skal bruge riflen til og hvad vægt, samlet længde osv. betyder for dig. Vi rådgiver naturligvis altid gerne, men først når vi ved nogenlunde, hvad du skal bruge riflen til, og hvad der har prioritet for dig.

Priser:

Schultz & Larsen Tactical er næsten pr. definition en custom riffel. Derfor kan priserne variere alt efter dine ønsker. Nedenfor kan du se nogen vejledende priser. Din riffel bygger vi på værkstedet efter dine specifikationer. Vi giver dig naturligvis et samlet tilbud.

Priser Tactical.

Riffel Pris.
Tactical PSE Skæfte Ø15/16 mm pibe. Standard Kaliber 27.999 Kr.
Tactical PSE Skæfte Ø15/16 mm pibe. Magnum Kaliber 29.999 Kr.
Tactial system inkl. 15/16 mm pibe i std. kaliber. Uden skæfte. 17.998 Kr.
Tactial system inkl. 15/16 mm pibe i Mag. kaliber. Uden skæfte. 18.998 Kr.

Opgradering muligheder / Priser på Tactical.

Feature Beskrivelse Tillægspris
Lige flutet pibe Giver en lettere pibe, der køler hurtiger end standard. 1498 Kr.
Spiral flutet pibe Gør piben endnu lettere og køler endnu hurtigere. 1498 Kr.
Jagtmatch profil, 17 mm En semityk pibe, der stadig er håndterlig på jagt. 1298 Kr.
Match profil, 19 mm En kraftig pibe til banebrug 1298 Kr.
Longrange profil 27mm Pibe udelukkende til langdistance. 3498 Kr.
Lige flutet pibe Giver en lettere pibe, der køler hurtigere end standard. 1498 Kr.
Spiral flutet pibe Gør piben endnu lettere og køler endnu hurtigere. 1498 Kr.
8 Kantet pibe En smuk klassisk profil 4498 Kr.
Specialprofil Fremstilles på bestilling efter kundens ønske 2000 Kr.

Tilbehør til Tactical.

Extra 3-skuds Magasin 998 kr.
Extra 5-skuds Magasin 1398 kr.
VS Præcisions mundingsbremse 998 Kr
PSE skæfte beddet og klar til montering 9999 Kr.
GRS skæfte beddet og klar til montering 7399 kr.
Extra Bundstykke Std./Mag. 3498 Kr.
Mellemlæg til skæfte forlængelse 5 mm 199 Kr.
Mellemlæg til skæfte forlængelse 10 mm 299 Kr.