Trangboring til stålhagl

Da vi i Danmark gik over til stålhagl, var vi på mange måder et foregangsland. Der havde været forsøg rundt omkring i verden, men erfaringerne var begrænset, og danske jægere, eller rettere deres våben, blev på mange måder blev forsøgskaniner.

Mange af disse våben fik kedelige skader, som følge af overgangen. De fleste skader var sække i løbene bag ved trangboringen, men mange fik også alvorlige skader på lukketøj og baskyler pga. for korte kamre.

Paradoksalt nok ser man aldrig de skader, som de fleste frygtede mest, nemlig sprængninger i forbindelse med det højere tryk, som stålhaglspatroner er ladet med. Det skyldes, at stort set alle våben er produceret med så meget ekstra styrke i løbene, at de fra fabrikkens side kan holde til mindst 3 gange det prøvede tryk. Dette bekræftes også hos de engelske prøveanstalter, der prøveskyder såvel gamle som nye geværer. De ser stort set aldrig sprængninger, og det til trods for, at engelsk lov kræver trykprøvning ved selv de mindste ændringer af løb.

Skal vi forholde os til de skader, vi oftest ser i forbindelse med brug af stål hagl, så vil det for det første, være de øgede slid på lukketøj, pga. for korte kamre (læs evt. om kammer regulering), og for det andet vil det være sække (udposninger) i løb bag trangboringerne. Disse sække opstår, når de hårde stålhagl ikke kan give tilstrækkeligt efter for en for hård trangboring.

Der er megen overtro omkring, hvor meget trangboring man kan tillade sig at benytte. Det er bl.a. en almindelig misforståelse, at hvis løbene ligger oven på hinanden, så kan man, selv med hårde patroner, bruge fuld trangboring. Grunden til denne misforståelse er sandsynligvis den, at hvis man bruger udskiftelige chokes (oftest brugt på O/U våben), har løbene en såkaldt relief foran choken, som skal hjælpe med til at sikre, at haglskålen ikke fanger choken i sin flugt ud af løbet. Denne relief sikrer tilstrækkelig plads til, at ingen skade sker, hvis man bruger stålhagl i selv hårde trangboringer.

En anden ting man skal være opmærksom på, er godstykkelsen på løbet. Det siger sig selv, at en Baikal med ekstremt tykke rør kan holde til mere end et ultra let engelsk gevær.

Sidst men ikke mindst har haglenes størrelse og udgangshastighed, meget at sige. Små hagl kan bedre bevæge sig, når de bliver påvirket af trangboringen. Udgangshastigheden har også noget at sige fordi, jo højere acceleration haglene bliver påvirket med, jo højere bliver trykket på løbsvæggene. Effekten svarer til en vandballon i en elevator, jo kraftigere acceleration, jo fladere bliver ballonen.

Dette fænomen forklarer også, hvorfor man sjældent ser skader på våben, der er blevet brugt på lerduebanen, hvor man jo bruger svagt ladede stålhaglspatroner med små hagl.

Hvad skal man så forholde sig til?

Jo, en god regel er, at trangboringen har ca. den dobbelte effekt ved brug af stålhagl, som ved brug af blyhagl, og dette falder også sammen med at grænsen for, hvad man anbefaler som maksimal trangboring ved brug af stålhagl, nemlig ½, som for stål kan opfattes som 1/1.

Der har gennem tiderne været megen diskussion om denne grænse; men faktum er, at denne grænse er, uanset hvad andre er sluppet godt fra med, fastsat af ” Deutsche Bykchemacher Schule Berlin”, ” National Riffle Association Gunsmithing School” og ikke mindst Browning, som mærker deres chokes med en stål-skala og en bly-skala som svarer til denne omregning.

Opmåling af trangboring

En trangborings evne til at samle er meget afhængig af dens udformning, men da det ikke er muligt at tage højde for alle udformninger af trangboringer, er den bedste måde at vurdere dens evne til at samle. Hvis man ikke skal prøveskyde den måles differensen mellem diameteren på løbet og trangboringens diameter. Nedenfor er optegnet en skala for hvad en given difference tilsvarer af trangboring.

Det er almindeligt at se skytter bruge såkaldte trangborings dorne. Disse kan ikke anbefales, de siger nemlig ikke noget om differencen på løbsdiameter og trangboring; men kun noget om diameteren på trangboringen. Skulle man kunne stole på en sådan dorn, forudsatte det, at alle løb har samme indvendige diameter. Det har de så langt fra. Engelske våben er typisk 18.8mm til 18.9mm og f.eks. østeuropæiske våben typisk 18.2mm. Det siger sig selv, at en dorn ikke vil kunne måle sådan to våben og komme med et pålideligt måleresultat. Nedenfor er optegnet en omregningstabel, der kan bruges til bestemmelse af trangboring.

Kal. 1/1 ¾ ½ 3/8 ¼ 1/8
12 0.89mm 0.64mm 0.40mm 0.31mm 0.23mm 0.13mm
16 0.72mm 0.51mm 0.39mm 0.26mm 0.18mm 0.11mm
20 0.64mm 0.49mm 0.36mm 0.23mm 0.16mm 0.11mm
28 0.56mm 0.41mm 0.31mm 0.18mm 0.13mm 0.08mm