Overfladebehandling

Blånering

Der findes mange måder at blånere stål på. Men en simpel opdeling kan gøres ved at dele dem op i Koge blånering og Stryge blånering.

Fælles for disse to typer blånering er dog, at forarbejdet skal være i orden før resultatet bliver det. Forarbejdet består i at slibe alle hakker, mærker og rustar væk uden beskadige graveringer eller slibe for hårdt på kanter. Desvære ser man alt for tit, at der bliver sparet på dette forarbejde – noget der kan gøre næsten uoprettelig skade på et fint våben. Bliver en gravering f.eks. slebet for hårdt ned kræver det en extremt dygtig gravør for at rette op på sådanne skader. Slibningen og poleringen er også afgørende for blåneringens evne til at modvirke rustangreb senere. En helt plan overflade skyr vand bedre end en ru overflade. Derfor bør man altid efterpolere emner der skal blåneres. Specielt hvis der er tale om kogeblånering.

Kogeblånering er den type blånering man typisk ser på rifler og håndvåben.
En sådan blånering, giver ikke den samme rustbeskyttelse som en strygeblånering. Til gengæld er den mere skånsom ved stålet. Frem for alt er den billig, fordi den kan udføres i en proces.
Basalt set foregår en kogeblånering ved, at det slebne og polerede emne bliver affedet. Herefter nedsænkes emnet i et bad af blånerings-salt, som er varmet op til ca 140 grader. Her ligger det i 5 til 20 min alt efter salt- og ståltype. Efter badet bliver det vasket af for salt, for til sidst at blive smurt ind i olie.
Resultatet er en meget tynd sort/blå indfarvning af overfladen på stålet. Blånering er ikke noget der kommer oven på stålet, men en farvning af de yderste molekyler i stålet. Farver kan svinge alt efter ståltype, det er f.eks. ikke ualmindeligt at hærdede emner bliver rødlige.
Man må aldrig kogeblånere løb der er tinlodede, da blånerings salten æder tinen.

Strygeblånering foregår ved at det slebne emne bliver affedet for derefter at få påsmurt en væske, der får det til at ruste. Man lader emnet ruste i typisk 12 timer, for der efter at børste overflade rusten af. Denne proces gentages op til 10 – 12 gange. Indtil man har en helt sort oxidhinde på hele emnet.
En stryge blånering er stærkere, og mere rustbeskyttende end en koge blånering, fordi oxidlaget er hårdt i sig selv. Den kan være så hård at man er nød til at glasblæse overfladen inden man sliber den, simpelthen fordi man ellers ikke kan slibe igennem oxidlaget.

Brunering er i folkemunde betegnelsen for blånering. Dette skyldes af man i ”gamle” dage typisk brugte håndsmede eller ”damask” løb til haglvåben. For at fremhæve mønsteret i et smukt sæt damaskløb brunerede man det.
Processen er den samme som ved strygeblånering, men væsken er en lidt anden. Nogen efterbehandlede også damaskløb med blåtræs-opløsning og andre bejdsene væsker.

Eksempel på farver vi kan cerakoate i.

Ceracoating

Syntetisk overfladebehandling er de senere år stormet frem. Og i dag er disse overfladebehandlinger ved at overhale de traditionelle blåneringer på nye våben.

De mekaniske og kosmetiske fordele er også mange, så der er ingen tvivl om at syntetiske overfladebehandlinger er kommet for at blive.

Og hvad er så Cerakoatning, Duracoat, Ceramacoat og alle de andre former for overflade behandling der findes på markedet.

I princippet kan de alle sammen mere eller mindre det samme. Nogen typer er mere velegnede til visse materialer end andre. Nogen er stærkere end andre, men basalt set, kan de mere eller mindre det samme alle sammen.

Vi bruger CeraKote på metal og polymer dele. Og Duracoat på træ.

Måden det påføres er ved at spraymale emnet med 1-5 meget tynde lag. Når “Malingen” er tør flyttes emnet ind i en ovn hvorefter emnet “bages” og køles ned.

Det lyder jo meget lige til. Og det er det sådan set også. Men for at få et optimalt resultat skal emnet være 100% rent. Typisk glasblæser vi emnerne inden coatning. Dernæst skal coatningen blandes og emnet males. For at få den ønskede glans/mathed på emnet blander man hærder og coatning i forskellige forhold som også afstemmes med emnets overfladeruhed. Dette kan være svært og kræver en del erfaring. Særligt fordi emnet efterfølgende skal “Bages” for at hærde coatningen. Temperaturen ved denne “bagning” har også indflydelse på overfladen. Og i særdeleshed på styrken af overflade behandlingen.

Resultatet er en særdeles stærk og frem for alt 100% rustbeskyttelse. Som man kan få i alverdens eksotiske farver.

Cerakote fås i rigtig mange nuancer, og ofte kan vi også selv blande en ønsket farve her hos vaabensmeden.

Her kan læses lidt mere om egenskaberne ved Cerakotening.