Beretta er en éner indenfor våbenindustrien, med en våbenproduktionshistorie, der går mere end 500 år tilbage. Da man startede tilbage i 1526, lavede man våbendele – specifikt geværløb til flintlåsbøsser, der dengang var både mere sikre, men også mere præcise end konkurenternes.

I dag producerer Beretta mere end 1.500 våben om dage på de to produktionssteder i Norditalien samt i Tennessee i USA, og beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere rundt i hele verden – dog ikke kun i Beretta regi, for Beretta er idag en del af 26 virksomheder under Beretta Holding, som også omfatter Sako, Tikka, Burris, Steiner, Benelli, A. Uberti m.fl.

Det var et Beretta patent fra 1933, der fremstillet på basis af en monobloc, der lagde grunden for Beretta’s succes indenfor moderne jagtvåben, men det var først i 1955 gennembruddet med den første, masseproducerede O/U – S55´eren blev en realitet. Selvom S55´eren ikke revolutionerede jagtverdenen, præsenterede man her tre egenskaber i ét og samme gevær, som man aldrig tidligere havde set: det var bundsolidt, det skød godt, og det var til at købe for penge.

Således kunne den almindelige jæger og konkurrenceskytten erhverve sig et gevær, som ikke ville svigte ham trods megen brug – og det var tilmed til at betale.

Og siden da, er det gået stærkt ….

Beretta’s facinerende historie er skildret i adskillige bøger og artikler, og selvfølgelig også på Beretta’s hjemmeside … følg dette link!

Kaliber 12

Kaliber 20

Brugte Beretta