Bøssemager lærling søges.

Job beskrivelse.

Til vores værksted søger vi den helt rigtige Bøssemager lærling.

Du vil blive oplært i reparation og ombygning/tuning af både rifler, haglvåben, pistoler og revolvere. Og opgaverne vil være meget alsidige. Uddannelsen tager normalt 4 år, men kan afkortes hvis du har en forudgående håndværksmæssig uddannelse. Det skal dog nævnes at i mange lande kan du først kalde dig bøssemager efter 7 år.

Vi har en klar ambition om at du bliver så dygtig at du bliver hos os efter endt uddannelse.

Kvalifikationer.

Jagttegn og jagterfaring eller Medalje placering i minimum DM skydekonkurrence.

Har grundlæggende våbenkendskab. (Vil blive testet)

Ren staffeattest.

En personlig ambition om at blive en af de bedste i branchen.

Vi ser gerne at:

Du har en stor interesse for og erfaring med våben.

Hænderne er skruet helt rigtigt på, en drejebænk, fræser eller fil er ikke ubekendte for dig.

Og du kan måske fremvise produkter af din fingerfærdighed.

Du må meget gerne være en erfaren sportsskytte. En medalje ved DM-NM-VM vil altid udløse en job samtale.

Vi ser gerne at du har jagtlig erfaring.

Du har enten en håndværksmæssig baggrund eller hobby. Vi vil meget gerne se og høre om personlige projekter i en ansøgning eller samtale.

Vi ser også gerne at du har en HTX eller anden teknisk orienteret uddannelse.

Din alder er i princippet underordnet, men ligger nok mellem 20 og 40.

Hos Vaabensmeden.dk betragter vi også livserfaring som en kvalifikation.

Vi stiller ikke krav om store boglige kvalifikationer, her er håndværket i højsædet.

Men ser gerne dine eksamens papirer, så vi får et bredest muligt billede af hvem vi sidder overfor.

Personlige kvalifikationer:

Vi forestiller os at du er en pligtopfyldende person, der har en naturlig forventning om at

være den bedste til dit job. Du er udadvendt og har nemt ved at tale med mennesker.

Du har evnen til tage imod, til tider, kompliceret information og omsætte det til praksis.

Ligesom du forstår at gøre det komplicerede simpelt. Også for mennesker uden din tekinske indsigt.

Du trives i et, til tider meget hektisk miljø, med mange artede opgaver. Og mange forskellige typer mennesker.

 Lønforhold.

Løn efter Dansk Metals overenskomst for lærlinge. Eller efter kvalifikationer.

Nåleøjet.

Vi får typisk en til to uopfordrede ansøgninger om ugen, til denne stilling. Nu er den slået op så vi forventer mange ansøgninger.

Dette skal ikke holde dig tilbage, vi håber at du er lige den mand vi søger til jobbet.

På den anden side forventer vi at du har læst jobopslaget og sat dig ind i hvad vi ønsker.

Våben erfaring fra computerspil, hardbal eller internettet er ikke kvalifikationer i vores øjne.

Når vi har modtaget tilstrækkeligt med ansøgninger vil de meste interessante ansøgere blive kaldt ind til en samtale.

Efter denne samtale vil de 2-3 mest interessante personer blive tilbud en uges praktik hvor vi kan se hinanden lidt mere an.

Vi har ingen tidsfrist, men ansætter først når vi har den helt rigtige person til jobbet.

Ansøgning, CV, Straffeattest, eksamens papirer og eventuelle anbefalinger.

Kan sendes på mail til:

[email protected]

Eller afleveres personligt i butikken.

Spørgsmål kan rettes til Kristian H Petersen Tlf. 21767502